Latest News & Events

Ny importør af Major-klippere

Pr. 1. september har Brørup Traktor- & Maskincenter overtaget importen af Major’s store program af græsklippere til såvel landbruget som resten af den grønne sektor. Firmaet har allerede slid- og reservedele på hylderne, og de første maskiner på lager, så man er klar til at...

september 6, 2018
Suveræn i roughen

Spørg hvem som helst, der har spillet på Ballybofey & Stranorlar Golf Club (B&SGC), og du vil få at vide, at det er en af de mest afslappende og billedskønne 18-hullers golfbaner i Irland. Den ligger i det østlige Irland       i County Donegal med en smuk udsigt...

maj 28, 2018
Professionelle klippere til landbruget sportspladser og parker
Top

Suveræn i roughen

Spørg hvem som helst, der har spillet på Ballybofey & Stranorlar Golf Club (B&SGC), og du vil få at vide, at det er en af de mest afslappende og billedskønne 18-hullers golfbaner i Irland. Den ligger i det østlige Irland       i County Donegal med en smuk udsigt til Donegal Mountains og Finn River-dalen – men for nogle entusiaster er den også en lidt blandet fornøjelse! Banen blev grundlagt i 1957 og er skabt af banearkitekt P.C.Carr, som designede den, så man skulle bruge “alle” køllerne i tasken. Den er derfor en udfordring for gæstespillere og rigtig sjov for klubbens faste medlemmer.

B&SGC er beliggende på 405.000 kvm fairway afgrænset af træer i et bakket, parklignende landskab bestående af tung lerjord og skov, som er omhyggeligt drænet. Banen er åben året rundt. Alle greens er i overensstemmelse med USGA’s specifikationer, og det aktuelle medlemstal er ca. 500.

B&SGC har leveret mange både kvindelige og mandlige spillere i høj klasse til den internationale golfverden, og et af de vigtigste aspekter, som også har høstet stor anerkendelse, er den høje kvalitet på banens greens. B&SGC’s greens anses for at være blandt de bedste i Irland. Klubbens team på fire greenkeepere er ledet af chef-greenkeeper Richard Thompson, der har været hos B&SGC siden 2002.

Richard fortæller: “En af de afgørende fordele ved klubbens ledelsesteam er, at de er forudseende, og at vi får lov til at vælge det rigtige udstyr, som kan skabe den rigtige finish. De har stor forståelse for, at man for at kunne skabe et spilleunderlag i den bedste kvalitet er nødt til at vælge de bedste maskiner. Det er ikke nødvendigvis de dyreste. Det skal bare være dem, der passer til vores bane.”

Der er fordele ved at have en golfbane, der er anlagt på lerjord, men i vintermånederne og i perioder med meget regn har den også sine begrænsninger. “Vi har investeret i en ny bred, plæneklipper til vedligeholdelse af banens rough- og semi-rough-områder,” tilføjer Richard. “Vores gamle plæneklipper var upålidelig og havde set bedre dage, og den kunne ikke klare de forskellige jordforhold. Vi undersøgte markedet og kiggede på de førende mærker, og vi afprøvede også et par maskiner på vores egen bane. Valget faldt på en Major Contoura, som har et antal ekstra funktioner, der opfylder vores krav, og som en ekstra bonus var prisen også mere konkurrencedygtig sammenlignet med andre maskiner. Det har vist sig, at vi valgte rigtigt. Vi er meget tilfredse med den.”

Major Contoura har en bredde på 3,6 m og er opbygget omkring en unik drejelig ramme og monteret som tre selvstændige, bugserede klippeaggregater, der hver har to rotorer, som er udstyret med to knive. Rullerne i fuld bredde foran klippeaggregaterne gør, at terrænet følges nøje, og at klippehøjden bliver konstant. Klippehøjden kan hurtigt justeres fra 10 mm til 110 mm, og den har desuden “zero turn”-funktion samt specifikation af “kantstensløft”, så aggregaterne kan løftes uden at udkoble kraftoverføringen. Contoura er konstrueret af stål med meget høj styrke og er kraftfuld, meget slidstærk og har en lang levetid.

“En stor fordel med Contoura”, fortæller Richard, “er at den ikke har remdrev, som ofte er en plæneklippers svageste punkt. Den er i stedet tandhjulsdrevet og håndterer derfor nemt selv tungt græs. Vi bruger en Kubota L5030-traktor på kun 50 hk, og der er ingen problemer med at køre med Contoura’en. Den efterlader ikke spor, heller ikke når jorden er våd.”

B&SGC har købt deres Major Contoura hos en lokal forhandler, Laird Machinery, som yder fuld eftersalgsservice og assistance, når det er nødvendigt. “En ting, vi bliver målt på hver dag,” smiler Richard, “er kvaliteten på banens overflade. Hvis den ikke er i orden, skal vi nok få det at vide. Men jeg må sige, at den nye Major Contoura giver en perfekt stribet og jævn overflade – langt bedre end vi er vant til. Jeg bliver stolt, når jeg går og kigger på resultatet efter klipning af roughen, og jeg tror, at vi vil have denne plæneklipper i meget lang tid. Designet og konstruktionen af Contoura er langt mere avanceret end andre produkter på markedet, og jeg betragter den som en investering, vi vil have gavn af i mindst 10-15 år frem,” konkluderer han.