fbpx
BGcurve-bottom-right-FILL-01-01

Major Swift hæver niveauet og styrker omdømmet for væddeløbsbanen Ludlow Racecourse

Tilskuere, jockeyer og ejere sætter pris på Ludlow Racecourse på grund af den flotte og enkle bane i Shropshire, England. Siden Aiden Tom Moreland blev udpeget som Head Groundsman for tre år siden med hovedfokus på at skabe en bedre bane, er hestevæddeløbet på banen kommet op på et endnu højere niveau.

En stor del af væddeløbsbanens 20 ha er græs, som skal holdes i perfekt stand. “Det tidligere klippesystem var baseret på en enkelt slagleklipper, som rev græsset op og ødelagde det lidt ved hver klipning, og vi var normalt nødt til at lade græsset komme sig i en periode, før vi kunne klippe det igen”, udtaler Tom. “Siden da har jeg opgraderet vores klippesystem til en ny Major MJ71-400F”.

Major Swift-rulleklipperen er en geardrevet rotorklipper, som ikke giver de problemer, der er typisk er forbundet med bæltedrevne systemer. Arbejdsbredden på fire meter dækkes af 12 rotorknive, som overlapper med 60 mm, og seks rotorer leverer høje knivspidshastigheder på 75 m/s. Samlet sikrer det ensartet klipning under langt de fleste forhold.

“Vi kan komme over arealerne meget hurtigere end med den tidligere klipper, og da den er monteret foran, kan vi klippe helt op til hegnet og langs stolper og træer, uden at det bliver et problem for chaufføren”, fortsætter Tom.

Klippekvalitet og produktivitet er de store fordele ved Major Swift

På Ludlow Racecourse anvender man en 85 hk Kubota-traktor til at drive Major MJ71, og der klippes i henhold til British Horseracing Authoritys standarder for væddeløbsbaner. Det vil sige 100 mm.

“Den egentlige fordel ved Major er klippekvaliteten”, bekræfter Tom. “Det er et meget rent snit, græsset kommer sig hurtigt, og vi kan klippe to gange om ugen. Jeg er nødt til at sige, at græsset ser en million gange bedre ud end tidligere. Det er næsten som et tykt tæppe – og det giver mig stor glæde at se, hvordan det præsenterer sig”.

“En anden stor fordel, som Major-klipperen giver os”, tilføjer Tom, “er, at den efterlader en pæn kosmetisk stribe, som minder om den stribe, der opnås med en cylinderklipper. Når banen er præpareret til løbsdagene, er den imponerende flot, for klipperen efterlader græsset flot klippet, jævnt og med stribet look – det er virkelig smukt!”

Førsteklasses konstruktion og minimal vedligeholdelse

Major-produkter er konstrueret, så de holder længere end almindelige maskiner. Major Swift er bygget i Strenx™ højstyrkestål og galvaniseret, så kunderne får et robust produkt i høj kvalitet. “Den galvaniserede finish på klipperen betyder, at den holder længere end de normale tre til fem år”, tilføjer Tom.

“Vedligeholdelsen er enkel – en enkel vask og smøring med fedt er omtrent det eneste, der er behov for. Som jeg ser det, vil denne klipper have rigtig lang levetid, og vi får en ekstra bonus, når det gælder rentabilitet og driftsomkostninger for hele væddeløbsbanen”, siger Tom begejstret.

“Jeg kan kende en vinder, når jeg ser en”

“Jockeyer og ejere har kommenteret banen og sagt, hvor flot den er blevet præpareret, og at de nyder at køre løb her. På samme måde har mange af væres gæster kommenteret banens smukke udseende, og det er noget, der tilskynder dem til at komme tilbage i fremtiden. Og ja, mange af de positive tilbagemeldinger skyldes vores beslutninger og vores team af professionelle medarbejdere, som arbejder hårdt på at pleje og vedligeholde Ludlow Racecourse. For mig er det også et spørgsmål om kvaliteten af de maskiner, som vi bruger, og Major Swift er et fantastisk produkt med en solid forhandlersupport”.

“Jeg kan roligt sige, at jeg kender en vinder, når jeg ser en!”, siger Tom afsluttende.

Mere information?