fbpx
BGcurve-bottom-right-FILL-01-01

Contoura ruller den grønne løber ud til golfmesterskaberne

Rotor/tromleklipperen Contoura er den perfekte løsning, når de kuperede fairways skal holdes pæne året rundt på banerne Roganstown Golf Course og Swords Open Golf Course i North County i Dublin.

 

Roganstown Hotel and Country Club ligger 10 minutters kørsel fra lufthavnen i Dublin og har to Championship-golfbaner, Roganstown Golf Course og Swords Open Golf Course, der er fordelt på mere end 100 hektar i North County i Dublin.

 

Den familieejede virksomhed ejes og drives af brødrene Ian og Colm McGuinness og er et fantastisk eksempel på, hvordan vision, vedholdenhed og målrettet arbejde kan give golfoplevelser i verdensklasse.

 

Designet og godkendt af Champion-spillere

Swords Open Golf Course åbnede i 1993 og var oprindelig et pay-and-play-golfcenter, men udviklede sig med tiden til at blive en 18-huls bane med park og Broadmeadow River løbende gennem området som en naturlig vandbarriere og udfordring.

 

Roganstown Golf Course er en udfordrende bane, der er designet af Ryder Cup-stjernen Christy O’Connor Junior. Banen åbnede i 2003. Den har vand på 12 af hullerne og er en udfordring for spillere uanset handicap.

 

Colm McGuinness er baneansvarlig og arbejder med sit team hårdt på at holde begge baner i topform. “Vi har afholdt den irske PGA to gange på begge baner”, forklarer Colm. “Tilbage i 2004 havde vi besøg af EuroPro Tour. Hvert år i april har vi Pro/Am-turneringer og turneringer for piger/damer under 18 år. Og der kommer deltagere fra hele verden”.

 

Blandt de mange berømte spillere, som har spillet her, kan nævnes vinderen af US Open i 2010, Graeme McDowell, der gav vores greens sin varmeste anbefaling, og den legendariske Jack Nicklaus, som flere gange har boet i familiens tidligere hus, der nu fungerer som hotel.

 

Gearbaseret PTO-drivlinje sikrer perfekt og plan klipning

“Vi har meget høje standarder og går meget op i at sikre, at alt er klippet perfekt”, fortsætter Colm.  “Vi skal klippe ca. 70 hektar i alt. Vi klipper måske 50 hektar roughs om ugen. Nogle arealer klippes to gange om ugen. Vi har med andre ord meget, der skal klippes, og har derfor brug for de bedste maskiner til at hjælpe os”.

 

Colm har kendt Major Equipment længe, så da han besluttede sig for at satse på en geardrevet maskine frem for en bæltedrevet, faldt valget helt naturligt på Major Contoura. Klipperen, der har en enestående drejelig ramme og en klippebredde på 3,6 m, er forsynet med selvjusterende sfæriske lejer, der sikrer, at de tre klippedæk følger jordens konturer perfekt. Ruller i fuld bredde følger det kuperede landskab og sikrer et ensartet resultat i både det mest ujævne og det mindre udfordrende terræn.

 

“Alt er ganske enkelt perfekt med denne maskine: Du kan klippe i en højde på 2 tommer over det hele”, siger Colm. “Vi har mange bakker her, hvor jeg ikke troede, at den kunne klippe, og jeg beholdt derfor en af mine gamle remdrevne maskiner til det formål. Men den kan faktisk klare det hele”.

 

Design og konstruktion sikrer, at maskinen kan klippe i både vådt og tørt vejr

Drivlinen og gearkassen driver et dobbelte knivsystem, der gør det muligt at klippe året rundt under forskellige forhold, og det er netop det, Colm har brug for. “Maskinens design og konstruktion er ganske enkelt perfekt. Den klipper i både vådt og tørt vejr. Og du får en perfekt finish overalt. Det er en robust maskine til tung rough, og den klipper nøjagtigt det, vi blev lovet”.

 

Perfekt finish på både fairways og rough

Klippehøjden kan nemt indstilles fra 10 til 110 mm, hvilket gør maskinen velegnet til pleje af både fairway og rough. Desuden betyder “zero-turn”-funktionen, at maskinen er let at vende og manøvrere uden om forhindringer. Et perfekt græstæppe er naturligvis altafgørende på denne præmierede bane. “Alle, der kommer her for at spille, forventer kvalitet”, fortsætter Colm. “Vores greens er altid meget flotte, og man finder ikke en uplejet rough hos mig. Jeg holder altid roughen nede, så spillerne kan finde deres bolde. Banerne er derfor altid meget, meget velplejede”.

 

Maskine med minimal vedligeholdelse og førsteklasses forhandlersupport

En anden fordel ved den geardrevne Contoura er den minimale vedligeholdelse. “Vi har haft maskinen i cirka halvandet år, og den eneste vedligeholdelse, vi har udført, er smøring”, siger Colm. “Vi smører den en gang om ugen. Og så bruger en ryghængt løvblæser til at blæse det tunge græs af, når vi rengør maskinen”.

 

Den lokale forhandlers support understreger desuden, at MAJOR prioriterer et tæt forhold til maskinernes ejere meget højt. “Jeg købte maskinen hos Dublin Grass Machinery, og jeg har aldrig haft problemer med dem. De gange, jeg har manglet en reservedel eller har haft et problem, har de været klar til at hjælpe”, siger Colm.

 

“Det er en perfekt maskine til alle, der ønsker at klippe rough. Jeg anbefaler den til alle”, afslutter Colm. “Hvis du tror, at din bane er for kuperet og ujævn til en bred klipper som denne, tager du fejl. Tro mig! Jeg har de mest kuperede fairways i verden, og den klarer dem ganske enkelt perfekt”.

Mere information?